Lenivia

2 x 1 stk

Injektionsvæske, opløsning

Aktivt stof

Izenivetmab : 1 mg/ml

ATC kode

QN02BG93 Izenivetmab

QN02BG Andre analgetika og antipyretika

QN02B Andre analgetika og antipyretika

QN02 Analgetika

QN Centralnervesystemet

Dyrearter

Hunde.

Indikationer

Til reduktion af smerter forbundet med osteoarthritis (OA) hos hunde.

Dosering og indgivelsesvej

Subkutan anvendelse.

Indgiv alt indholdet (1 ml) i hætteglasset.

Dosering og behandlingsplan:

Den anbefalede dosis er 0,05-0,1 mg/kg kropsvægt én gang hver tredje måned.

Dosér i henhold til doseringsskemaet nedenfor.

Hundens kropsvægt (kg)	Antal hætteglas af Lenivia, som skal gives
Hundens kropsvægt (kg)	0,5 mg	1,0 mg	1,5 mg	2,0 mg	3,0 mg
5,0-10,0	1 hætteglas
10,1-20,0		1 hætteglas
20,1-30,0			1 hætteglas
30,1-40,0				1 hætteglas
40,1-60,0					1 hætteglas
60,1-80,0				2 hætteglas
80,1-100,0				1 hætteglas	1 hætteglas
100,1-120,0					2 hætteglas

Hunde, der vejer < 5,0 kg: Træk 0,1 ml/kg op fra et enkelt 0,5 mg hætteglas ved brug af aseptisk teknik, og administrer subkutant. Anvend for volumener ≤ 0,5 ml en sprøjte på 1,0 eller 0,5 ml, og dosér til nærmeste 0,1 ml-mærke. Kassér eventuel tilbageværende restvolumen i hætteglasset.

Til hunde, der vejer 60,1 kg eller mere, skal der mere end indholdet af ét hætteglas til. I disse tilfælde trækkes indholdet af hvert påkrævede hætteglas op i samme sprøjte og administrér som en enkeltdosis.

Bivirkninger

Hunde:

Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr):	Umiddelbar smerte ved injektion
Ikke almindelig (1 til 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr):	Ataksi, polydipsi, polyuri
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr):	Letargi, anoreksi
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):	Overfølsomhedsreaktioner (hævelse af snuden)¹, immunmedieret hæmolytisk anæmi, immunmedieret trombocytopeni

¹Hvis sådanne reaktioner opstår, skal den rette symptomatiske behandling administreres.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.